Håndtydning
Hvis man kommer to sammen er prisen 600 kr./person.
Grupper på 4-6 personer fra 600 kr./pers. incl. mad og drikke.
Mit navn er Ninett. Siden 1994 har jeg praktiseret håndlæsning. Jeg er uddannet af min moder Agma. De første mange år drev jeg desuden Caféen “Heksehaven”
på Fanø, hvorfor jeg kaldte mig "Heksen fra Fanø". Siden jeg i 2008 solgte "Heksehaven" har jeg praktiseret under navnet "Kiro-Heksen", fordi håndtydning er baseret på den
græske videnskab kiromanti (se evt. link).
Efter salget satte jeg mig igen på skolebænken. Efter et
inspirerende år på Filmhøjskolen i
Ebeltoft og en bachelor i web-udvikling, gik jeg i 2014 igang med en MSc i IT Product Design, som jeg dog ikke blev helt færdig med. Så jeg er en person der beskæftiger mig med det åndelige, men derudover favner bredt.
At jeg så at sige "kan blande det runde med det firkantede" er med til, at du får nogle forståelige og konkrete retningslinier, fra en person med en god jordforbindelse, når du bliver håndtydet hos mig.
Mit navn er Ninett. Siden 1994 har jeg praktiseret håndtydning. Jeg er uddannet af min moder Agma. De første mange år drev jeg desuden Caféen “Heksehaven” på Fanø, hvorfor jeg kaldte mig "Heksen fra Fanø". Siden jeg i 2008 solgte "Heksehaven" har jeg praktiseret under navnet "Kiro-Heksen", fordi håndtydning er baseret på den græske videnskab kiromanti (se evt. link). Efter salget satte jeg mig igen på skolebænken, hvor jeg har uddannet mig indenfor film, webudvikling og holistisk IT design.
Jeg læser i dine hænder. Inden vi begynder får du en god introduktion, så du føler dig tryg. Det varer ca. en time, og jeg optager det hele på en lydfil, som sendes til dig bagefter.
Under tydningen kommer vi ind på følgende:
Herefter kan du spørge om det du endnu ikke har fået svar på. Man kan godt føle sig en smule “tumme-lumsk” lige efter tydningen, så det er en god
idé, at skrive spørgsmålene ned inden man kommer til mig.
Når jeg arbejder med dine hænder sker det overordnet på 3 niveauer:
Der lægges stor vægt på ansvaret for eget liv. At vi selv kan udrette mere end vi tror. Og at svaret skal findes i os selv.
Under tydningen sætter jeg en ære i, at være både konkret og jordbunden. Så det du får med hjem kan bruges.
Der kan være mange årsager til at man kan have glæde af en håndlæsning:
Men jeg oplever også mange der kommer, fordi de har hørt andre fortælle, at de har haft god nytte af en seance her hos mig.
I mit dejlige hus på Fanø, har jeg nu indrettet kontor til håndtydningen.
Huset ligger ikke langt fra færgen og lige på kanten af byen og naturen.
Sejltiden fra Esbjerg er kun 12 minutter, og der er normalt tre afgange i timen.
Jeg kalder det Danmarks smukkeste busrute. En returbillet koster ca. 35 kr. Cykler er gratis.
Man kan komme som enkelt person, to personer sammen eller en gruppe på 4-6 personer. Se mere om specialtilbud til grupper.
Prisen for enkelt person er 700 kr.
Prisen for to personer sammen er 600 kr./person.
Priserne er inklusiv optaget lydfil, som du får tilsendt på mail samme dag.
Ved ekstra betaling på 75 kr. kan jeg også brænde lydfilen på CD og sende den til dig per post.
Såfremt man som enkelt person, ønsker en tid om aftenen (tider fra kl. 18) i weekender eller helligdage, så opkræves et depositum på 100 kr.
Såfremt man bestiller tid til at komme to sammen, så opkræves et depositum på 100 kr./person, uanset hvilken dag man ønsker at komme. Ved at komme to sammen sparer man jo allerede 100 kr. på normalprisen. Så hvis en af jer to ender med at afmelde, skal den anden dermed ikke betale ekstra.
Når I kommer to sammen, så vælger I selv om I vil lytte til hinandens tydninger, eller tydes i enrum. Jeg har en hyggelig stue hvor I evt. kan vente på hinanden.
Depositum overføres til mig på Mobilepay til 23351246 ved bestilling. Depositum er tabt og betales ikke tilbage, hvis man senere ændrer, afbestiller eller udebliver fra aftalen
Når vi har aftalt en tid til dig (eller jer), så sender jeg en SMS eller mail med bekræftigelse af tiden, samt links til færgeplan og rutebeskrivelse.
Såfremt man kommer i en samlet gruppe på 4 til 6 personer, så serverer jeg enten brunch eller kaffebord med kaffe/the/vand.
BRUNCH består normalt af Australs squashtærte lige fra ovnen, grønt med dip, friskbagt knækbrød, hjemmelavet marmelade, god spegepølse, frugt og lidt kage.
KAGEBORD består normalt af friskbagte boller, hjemmelavet marmelade, god spegepølse, hjemmebagt kage og småkager, samt frugt og lidt chokolade.
Ved 4 personer er prisen ialt 2800 kr. (700 kr./pers)
Ved 5 personer er prisen ialt 3250 kr. (650 kr./pers)
Ved 6 personer er prisen ialt 3600 kr. (600 kr./pers)
Da jeg typisk sætter hele dagen af til jer og køber ind og forbereder mad, så bliver jeg nødt til at bede om et depositum på 100 kr. pr. person. Depositum overføres (helst samlet) til mig på MobilePay 23351246 ved bestilling.
Depositum er tabt og betales ikke tilbage, hvis man senere ændrer, afbestiller eller udebliver fra aftalen.
Vær opmærksom på, at såfremt man f.eks. har tilmeldt en gruppe på 6 personer (600 kr./pers.),
men på dagen kun er 5 personer, så er prisen pr. person den pris der gælder for grupper på 5 personer,
altså 650 kr. pr. person. Der betales altid mindst for fire personer i dette special tilbud med mad
og drikke.
Hvis du gerne vil give en bekendt et gavekort på en spåning er dette også en mulighed. Prisen er som normalt 700 kr. for håndtydning af én person. Men jeg kan også udstede gavekort på større eller mindre beløb. Gavekortet kan benyttes to år fra første gyldigheds-dato. Såfremt modtager ikke ønsker at bruge gavekortet
refunderes pengene indenfor to måneder fra første gyldigheds-dato.
For at købe et gavekort skal du blot sende mig en mail med oplysninger om, hvilken dato gavekortet skal gives, samt navne på modtager og giver(e).
Så laver jeg et personligt gavekort, som du får tilsendt i PDF-format vedhæftet en mail. Derefter skal du blot skrive gavekortet ud. Forvent en "ekspeditionstid" på ca. 3 dage. Betaling ordner vi via mobilpay eller bankoverførsel.
Her får du hjælp til, hvorledes du på mail modtager din lydfil og får den gemt på din PC eller anden enhed.